”Resultatet afspejler et målrettet arbejde med at identificere og udvikle sunde og stærke virksomheder. Med få undtagelser har alle Axcels virksomheder haft et positivt cash flow i 2009, og det er meget tilfredsstillende i lyset nedgangen i økonomien, der har reduceret efterspørgslen i den private sektor i et hidtil uset omfang” siger Christian Frigast, managing partner hos Axcel:
”Det har været nødvendigt med tilpasninger mange steder på grund af de nye markedsforhold. Vi ser en øget tendens til, at produktion rykker ud af Danmark, men derved øger vi også mulighederne for at bevare de videntunge jobs i Danmark. Og navnlig sikrer vi et ordentligt afkast af vores investeringer”, siger Christian Frigast.
Om forventningerne til det kommende år siger Christian Frigast:
”Siden efteråret 2009 har vi set de første spæde tegn på fremgang, men fra et meget lavt niveau. Forbrugernes tillid er vokset, virksomhederne ønsker igen at investere, og bankerne er begyndt at være imødekommende, hvilket afspejler, at de nu tror mere på virksomhedernes evne til at skabe værdi. Så selvom der er tegn på usikkerhed som følge af problemerne i den sydlige del af Europa, forventer vi, at tingene nu langsomt vil bevæge sig i den rigtige retning.”
Troen på fremtiden bekræftes af, at Axcel er godt på vej til at rejse en ny fond – Axcel IV. Den forventes at nå et samlet kapitaltilsagn på omkring 3 mia. kroner og vil være endelig på plads senest i 1. kvartal 2011.
Axcel IV er foreløbig etableret på grundlag af kapitaltilsagn fra en række af de investorer, som også har investeret i Axcels tidligere fonde, samt en række nye investorer. Axcel er yderligere i dialog med internationale investorer, og forventningen er, at disse investorer vil tegne sig for en del af fonden.
Axcel IV vil som Axcel III koncentrere sig om at investere i mellemstore danske og svenske virksomheder typisk med en omsætning fra 250-300 mio. kr. op til 3-4 mia. kr. Selvom arbejdet med at rejse den nye fond ikke er tilendebragt, er Axcel IV allerede nu klar til at investere i virksomheder med interessante udviklingsperspektiver.